Mit navn er Hellemai Schou, og jeg bor i Feldborg ved Aulum. Ved siden af mit fuldtidsarbejde i Forsvaret driver jeg Kattens Redning sammen med en flok frivillige og plejefamilier.

Det begyndte i sommeren 2020 med én kat i en skov ved Hindsgavl. Hun viste sig at have killinger, så jeg købte mit første vildtkamera for at finde ud af, hvor mange der var. Kameraet afslørede fire killinger, og efterhånden dukkede der flere katte op. Jeg fodrede dem morgen og aften, og efter 49 dage og flere mislykkede forsøg lykkedes det mig at indfange i alt 11 katte. Dengang havde jeg ikke engang en fælde.

Jeg anede ikke, hvor meget de 11 katte ville komme til at ændre mit liv.

Det, der begyndte med 11 katte i en skov, er siden vokset til noget, jeg aldrig havde forestillet mig. Siden 2020 har vi hjulpet mere end 1.000 katte – og tallet stiger, hver gang endnu en kat får brug for os. I dag er Kattens Redning en frivillig forening med plejefamilier, hjælpere og et godkendt internat i Aulum. Her giver vi kattene pleje og dyrlægehjælp og arbejder på at finde de rette hjem til dem.

Internatet har en varmestue, hvor kattene går frit og får besøg, nærvær og omsorg fra vores frivillige flere gange dagligt. Vi har også et indleveringsrum med bure, hvor kattene opholder sig, når de bliver indleveret.

Kattens Redning hænger sammen på grund af mennesker, der frivilligt giver deres tid, kræfter og hjerte til kattene. Nogle åbner deres hjem som plejefamilier. Andre hjælper med pasning, rengøring, socialisering, transport eller indfangning. Fælles for dem er, at de brænder for at gøre noget for katte, som har brug for ansvarsbevidste og kærlige mennesker.

Vi møder alt for mange triste katteskæbner. Nogle er opstået, fordi mennesker ikke har taget ansvar for de dyr, de selv har sat i verden. Andre gange har nogen helt kynisk efterladt en kat og ladet andre samle den op. Det er vores frivillige, der står klar, når kattene har brug for hjælp – og deres indsats er grunden til, at Kattens Redning kan eksistere.

Husk: Hvis du rækker ud efter vores hjælp, skal du også selv være klar til at bidrage. Vi er alle frivillige, og vi kan ikke hjælpe kattene, hvis dem, der beder os om hjælp, overlader hele opgaven til os.

Og ja, jeg har en skarp tunge. Kattene kan ikke selv fortælle, hvad de er blevet udsat for, så jeg taler deres sag – også når sandheden er ubehagelig. Jeg pakker ikke mine ord ind for at skåne dem, der svigtede. Jeg orker ikke bullshit, og det fortjener kattene heller ikke.