Bliv plejefamilie

Som plejefamilie hos Kattens Redning har du ingen udgifter i plejeperioden. Vi dækker foder, kattegrus, nødvendigt udstyr samt alle dyrlægeudgifter for plejekatten/plejekattene.

Du skal kunne have katten/kattene i dit hjem indtil de har fundet nyt hjem og du skal være indstillet på at modtage potentielle adoptanter i dit hjem. Plejearbejdet kræver daglig tilstedeværelse, overblik og mulighed for at reagere, hvis kattens trivsel eller adfærd ændrer sig.

Det er et krav, at du har bil og kan transportere kattene til og fra dyrlæge ved behov, herunder i forbindelse med neutralisering, revaccination og akut sygdom. Kattens Redning samarbejder med Romlund Dyreklinik i Løgstrup, Rødkærsbro Dyreklinik og Karup Dyreklinik og plejefamilien skal kunne benytte disse klinikker.

Når du bliver plejefamilie hos Kattens Redning, bliver du en del af et frivilligt team. Der er løbende sparring mellem alle, og man står ikke alene med sine katte. Et team fungerer dog kun, hvis man selv bidrager aktivt med observationer, deler viden, stiller spørgsmål når man er i tvivl, og har forståelse for, at Kattens Redning drives af frivillige – ikke som en professionel institution.

Kattens Redning er godkendt som internat i henhold til Fødevarestyrelsens regler. De godkendte faciliteter har begrænset kapacitet og anvendes til de katte, der allerede er i pleje. Det er derfor afgørende, at et plejeforløb er gennemtænkt og stabilt, så kattene ikke udsættes for unødige flytninger og stress.

Krav til plejefamilien

Plejefamilien skal kunne tilbyde rolige og trygge rammer, være opmærksom på kattens trivsel og reagere ved sygdom eller adfærdsændringer. Man skal kunne knytte sig til katten – og samtidig give slip, når katten formidles videre til sit nye hjem.

Krav til hjemmets egne katte

Eventuelle egne katte skal

  • have basisvacciner i orden
  • være dækket af gyldig vaccine under hele plejeforløbet
  • være testet for FIV og FeLV

At være plejefamilie er et ansvar, der kræver modenhed, stabilitet og engagement – men det er også en mulighed for at gøre en reel forskel for katte, der har brug for tid, ro og tryghed.

Kontakt

Send en mail med dine informationer og skriv lidt om dig selv samt din erfaring til plejefamilie.kattens.redning@gmail.com eller send en besked til Anna via Facebook.