| Generelle betingelser: | Info | Kattens Redning |
| Pris: | 1.700 DKK + 145 DKK til Dansk Katteregister Par: 2.990 DKK inkl. gebyr til Dansk Katteregister |
| Depositum: | 850 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse) Par: 1.500 DKK |
| Køn: | Begge |
| Fødselsdato: | Juni/juli |
| Race: | Korthåret huskatte |
| Inde/udekat: | Indekatte, eller adgang til udelivet når de aldersmæssigt er gamle nok |
| Egnet til hjem med små børn: | Vides ikke |
| Egnet til hjem med hund: | Ja |
| Egnet til hjem med andre katte: | Js |
| Kontakt: | adoption-kattensredning@outlook.dk eller send en besked via Facebook til plejemor Randi |
Dumbo – en forsigtig dreng med et kærligt hjerte
Dumbo er en skøn hankilling fra juni 2026, som søger et kærligt og tålmodigt hjem, hvor der allerede bor en jævnaldrende killing, som mangler en legekammerat.
Dumbo er en forsigtig dreng, som har brug for tid til at lære nye mennesker at kende. Han er ikke typen, der straks kommer løbende for at hilse på fremmede, og derfor skal man heller ikke forvente, at han kommer én i møde ved det første besøg.
Men bag den forsigtige facade gemmer sig en utrolig dejlig og kærlig killing.
Når Dumbo først har lært sine mennesker at kende og føler sig tryg, elsker han nemlig at blive nusset og kælet for.
Hans tillid skal vindes, og det gør man bedst ved at lade ham komme til sig i sit eget tempo. Han skal have lov til at observere, undersøge og selv tage initiativ til kontakten, uden at nogen presser ham.
Dumbo tager livet i små skridt, men når man giver ham den nødvendige tid og tålmodighed, får man lov til at opleve hans kærlige side.
Han er glad for at lege med andre killinger og vil derfor passe rigtig godt ind i et hjem, hvor der allerede bor en jævnaldrende og social killing, som mangler en ven.
Dumbo kan også med hund.
Vi søger en familie, som forstår, at ikke alle killinger kaster sig i armene på fremmede, og som har lyst til at give Dumbo den tid og tryghed, han har brug for.
Dumbo er i pleje hos Randi i 8850 Bjerringbro.
Han er klar til besøg nu og kan rejse fra 11. november 2026.
Der kan ikke reserveres katte eller killinger, før et besøg har fundet sted.
Ønsker du at komme i betragtning til adoption af Dumbo, så send en besked til Randi via linket under Kontakt længere oppe.
Fortæl gerne om:
- Tidligere erfaring med katte
- Hvad du kan tilbyde Dumbo
- Eventuelle andre dyr i hjemmet
- Børn i husstanden (og alder)
- Ønsker til kattens fremtidige hjem



