7490 Aulum – Hanne’s kuld

Generelle betingelser:Info | Kattens Redning
Pris:Par 2.990 DKK inkl. gebyr til Dansk Katteregister
Depositum:1.500 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse)
Køn:Begge
Fødselsdato:29. maj
Race:Korthåret huskatte/Semilanghåret
Inde/udekat:Indekatte
Egnet til hjem med små børn:Nej
Egnet til hjem med hund:Tilgår
Egnet til hjem med andre katte:Tilgår
Kontakt:adoption-kattensredning@outlook.dk
eller send en besked via Facebook til plejemor HM

Hanne’s seks små Spicy-killinger søger kommende hjem

Den 29. maj 2026 fødte Hanne seks skønne killinger.

Da familien blev indfanget, var killingerne omkring seks uger gamle. De havde aldrig haft kontakt med mennesker og var alle meget sky ved ankomsten.

Siden da har de boet i pleje hos HM Schou i 7490 Aulum, hvor de hver eneste dag bliver socialiseret og langsomt lærer, at mennesker faktisk ikke er så farlige endda.

De udvikler sig hele tiden, men de er endnu ikke klar til at blive matchet med deres kommende familier.

Vi forventer, at de første besøg kan blive aktuelle fra slutningen af uge 32, når vi har et bedre billede af deres personligheder, behov og hvilke killinger der trives bedst sammen.

Killingerne hedder:

🐾 Dagmar – hunkat
🐾 Ingeborg – hunkat
🐾 Olga – hunkat
🐾 Ejner – hankat
🐾 Orla – hankat
🐾 Verner – hankat

Der kan ikke reserveres katte eller killinger, før et besøg har fundet sted.

Det er heller ikke muligt at ønske besøg hos en bestemt killing.

Hos Kattens Redning matcher vi kattene ud fra deres personlighed, jeres familie, jeres erfaring og de rammer, I kan tilbyde. Derfor ved vi endnu ikke, hvilke killinger der skal adopteres sammen.

Én ting ved vi dog allerede nu:

Ingen af killingerne formidles som alenekatte. Alle seks skal adopteres to og to.

Når killingerne er klar til besøg, vil vi offentliggøre det på vores hjemmeside og Facebook.

Ønsker du at komme i betragtning til adoption, så send en besked til HM Schou via linket under Kontakt.

Fortæl gerne om:

• Tidligere erfaring med katte
• Hvad I kan tilbyde en kommende kat/killing
• Eventuelle andre dyr i hjemmet
• Børn i husstanden (og alder)
• Ønsker til kattens fremtidige hjem

VIGTIGT

Killinger formidles ikke som alenekatte.