7490 Aulum – Milo & Brumme

Generelle betingelser:Info | Kattens Redning
Pris:2.990 DKK inkl. gebyr til Dansk Katteregister
Depositum:1.500 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse)
Køn:Hankatte
Fødselsdato:26. juni 2026
Race:Korthåret huskatte
Inde/udekat:100% indekatte
Egnet til hjem med små børn:Nej, kun større børn
Egnet til hjem med hund:Ja
Egnet til hjem med andre katte:Ja
Kontakt:adoption-kattensredning@outlook.dk
acebook til plejemor HM

Milo & Brumme – to kærlige brødre søger hjem sammen

Milo – ♂ hankat
Brumme – ♂ hankat

Milo og Brumme er to skønne brødre, som er fulde af liv, charme og en god portion ballade.

De elsker at lege, tumle og brydes med hinanden og de øvrige killinger i huset. Indimellem går det så vildt for sig, at selv de mindste killinger bliver inviteret med i brydekamp.

Men bag alt krudtet gemmer sig to utrolig kærlige og følsomme drenge.

Milo er den mest frembrusende af de to. Han kommer gerne selv hen og kravler op på skødet for at blive nusset, indtil han pludselig kommer i tanke om, at han vist var midt i en legeaftale.

Brumme er lidt mere forsigtig over for mennesker. Han skal lige have lov til at se dig an og finde ud af, at du er til at stole på. Når først han føler sig tryg, er han lige så kærlig som sin bror.

De har begge brug for tid til at lære nye mennesker at kende, og deres kommende familie skal derfor være indstillet på, at de ikke nødvendigvis falder én i armene ved første besøg.

Milo og Brumme søger et hjem hos tålmodige og kærlige mennesker, som vil give dem tid til at opbygge tillid i deres eget tempo.

De skal adopteres sammen og søger et hjem uden små børn.

Begge drenge skal være 100 % indekatte resten af deres liv, men meget gerne med adgang til en voliere eller en fuldstændig kattesikret, indhegnet have.

Milo og Brumme er i pleje hos HM Schou i 7490 Aulum.

De er klar til besøg nu og kan rejse til deres nye hjem fra den 23. oktober.

Der kan ikke reserveres katte eller killinger, før et besøg har fundet sted.

Ønsker du at komme i betragtning til adoption, så send en besked til HM Schou via linket under Kontakt længere oppe.

Fortæl gerne om:

  • Tidligere erfaring med katte
  • Hvad du/I kan tilbyde en kommende kat/killing
  • Eventuelle andre dyr i hjemmet
  • Børn i husstanden (og alder)
  • Ønsker til kattens fremtidige hjem

VIGTIGT: Killinger formidles ikke som alenekatte.