| Generelle betingelser: | Info | Kattens Redning |
| Pris: | 1.700 DKK + 145 DKK til Dansk Katteregister Par: 2.990 DKK inkl. gebyr til Dansk Katteregister |
| Depositum: | 850 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse) Par: 1.500 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse) |
| Køn: | Begge |
| Fødselsdato: | 10. april |
| Race: | Korthåret huskatte |
| Inde/udekat: | Indekatte indtil de er 9 måneder |
| Egnet til hjem med små børn: | Ja |
| Egnet til hjem med hund: | Ja |
| Egnet til hjem med andre katte: | Ja |
| Kontakt: | adoption-kattensredning@outlook.dk eller send en besked via Facebook til plejemor Cirkeline |
Sally’s fire små ballademagere søger kommende hjem
Killingerne er født 10. april 2026 og kan besøges nu.
Emma – hunkat
Thalita – hunkat
Otto – hankat
Frederik – hankat
Emma
Emma er en sød og rolig killing med et mildt og kærligt sind. Hun nyder at slappe af og tage en lur i trygge omgivelser, men når der er leg på programmet, deltager hun gladeligt sammen med sine søskende.
Emma er en skøn kombination af hyggekat og legekammerat og vil passe perfekt ind i et kærligt hjem.
Otto
Otto er kuldets storebror og en rigtig charmebøf. Han er utrolig social og god til at tilpasse sig dem, han er sammen med – uanset om der skal leges vildt eller hygges stille og roligt.
Med sit blide væsen og sin kærlige personlighed har han lidt af en bamsekat gemt i sig, som elsker både selskab og opmærksomhed.
Thalita
Thalita er en livsglad og nysgerrig lille pige med masser af energi. Hun elsker eventyr, leg og nye oplevelser, og hun er ofte den sidste, der falder til ro efter dagens sjove aktiviteter.
Hendes glade og sprudlende personlighed bringer smil og liv til hjemmet, og hun vil være et fantastisk match for en familie, der ønsker en aktiv og kærlig kat.
Frederik
Frederik er en modig og selvsikker dreng med et stort hjerte. Han er ofte den første til at udforske nye ting og tager gerne føringen, når der skal leges eller opdages noget spændende.
Med sin nysgerrighed og sit initiativrige væsen inspirerer han sine søskende og spreder glæde omkring sig. Frederik vil passe perfekt til et hjem, der ønsker en kærlig, aktiv og eventyrlysten kat.
Killingerne formidles udelukkende ud to og to. Hvem der passer bedst sammen, er plejemor ved at finde ud af.
Der kan ikke reserveres killinger før et besøg har fundet sted.
Ønsker du at komme i betragtning til adoption, så send en besked til plejemor Cirkeline via link under Kontakt længere oppe.
Fortæl gerne om:
• Tidligere erfaring med katte
• Hvad du kan tilbyde en kommende kat/killing
• Eventuelle andre dyr i hjemmet
• Børn i husstanden (og alder)
• Ønsker til kattens fremtidige hjem
VIGTIGT:
Killinger formidles ikke som alenekatte.



