| Generelle betingelser: | Info | Kattens Redning |
| Pris: | 1.700 DKK + 145 DKK til Dansk Katteregister |
| Depositum: | 850 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse) |
| Køn: | Hunkat |
| Fødselsdato: | September 2025 |
| Race: | Korthåret huskat |
| Inde/udekat: | Indekat, med adgang til udelivet/voliere |
| Egnet til hjem med små børn: | Muligvis |
| Egnet til hjem med hund: | Vides ikke |
| Egnet til hjem med andre katte: | Ja |
| Kontakt: | adoption-kattensredning@outlook.dk eller send en besked via Facebook til plejemor Nanna |
Merian – en kærlig, snakkesalig og meget kontaktsøgende ung dame 🐾
Merian – ♀ hunkat
Hvis du leder efter en kat, der elsker mennesker, masser af opmærksomhed og gerne vil være en del af alt, hvad du foretager dig, så skal du møde Merian!
Merian er en ung, aktiv og utrolig kærlig hunkat, som simpelthen ikke kan få nok af menneskekontakt.
Faktisk er hun så glad for mennesker, at plejemor Nanna har lidt af en udfordring, når der skal tages billeder af hende.
For hvorfor i alverden skal man sidde stille og se yndig ud, når der står et menneske lige foran én, som kunne bruge hænderne på noget langt mere fornuftigt – nemlig at nusse Merian?!
Og det hjælper ikke engang at forsøge at lokke hendes opmærksomhed med lyde og bevægelser. Merian har nemlig kun ét mål: NUS!
Hun hopper også gerne direkte op på skødet, selv hos mennesker hun møder for allerførste gang.
Hun har dog stadig lidt for meget krudt bagi til at blive liggende ret længe. Der er jo også en masse andre ting, der skal nås!
Merian er nemlig stadig ung og fuld af energi. Hun elsker sit legetøj, og særligt boldspil er et hit.
Merian søger først og fremmest et hjem med masser af menneskelig kontakt, opmærksomhed, leg og kærlighed.
Hun er en kat, der gerne vil være tæt på sine mennesker, og som med garanti vil sørge for, at der aldrig bliver helt kedeligt derhjemme.
Til gengæld får man en utrolig kærlig, tillidsfuld og underholdende lille personlighed, som ikke er bange for at bede om det, hun gerne vil have.
Og det er som regel nus!
Der kan ikke reserveres katte eller killinger, før et besøg har fundet sted.
Ønsker du at komme i betragtning til adoption af Merian, så kontakt os og fortæl gerne om:
- Tidligere erfaring med katte
- Hvad du/I kan tilbyde Merian
- Eventuelle andre dyr i hjemmet
- Børn i husstanden (og alder)
- Ønsker til kattens fremtidige hjem
Vi lægger vægt på at finde det helt rigtige match mellem Merian og hendes kommende familie.


