7140 Stouby – Cookie

Generelle betingelser:Info | Kattens Redning
Pris:1.700 DKK + 145 DKK til Dansk Katteregister
Depositum:850 DKK (refunderes ikke ved fortrydelse)
Køn:Hankat
Fødselsdato:Maj 2022
Race:Korthåret huskat
Inde/udekat:Skal have adgang til udelivet
Egnet til hjem med små børn:Større børn som er vant til håndtering af katte på deres præmisser
Egnet til hjem med hund:Vides ikke
Egnet til hjem med andre katte:Nej
Kontakt:adoption-kattensredning@outlook.dk
eller send en besked via Facebook til plejemor Nanna

Cookie er en 4-årig hankat med en stor personlighed og et endnu større hjerte.

Han elsker mennesker og vil allerhelst være en del af alt, hvad der foregår. Han smyger sig om benene på sine mennesker, ligger ved siden af dig i sofaen og sover gerne i sengen om natten – og hvis han får lov, helst ovenpå dig.

Cookie er meget snakkesalig og kommenterer flittigt på dagens begivenheder. Han fortæller, når det er spisetid, når han kommer ind i et rum, og når han hopper op eller ned fra sine yndlingspladser. Der bliver ført mange samtaler med Cookie i løbet af en dag.

Han knytter sig tæt til sine mennesker og følger dem gerne rundt. Samtidig elsker han Dreamies, rolige lege og de pludselige løbeture gennem huset, hvor der gerne følger et lille “waooo waoo” med.

Cookie nyder nus og nærvær, men han har også sine grænser og viser tydeligt, når han har fået nok. Respekterer man hans signaler, får man en utrolig kærlig og loyal kat.

Efter en svær start på livet er Cookie først nu for alvor begyndt at stole på mennesker og nyde den kærlighed, han fortjener. Han søger derfor et roligt hjem med masser af tid, nærvær og tålmodighed.

Cookie trives bedst som enekat, hvor han kan få sine menneskers fulde opmærksomhed.